Under nordlyset

Min store interesse for at få mening med livet siden min ungdom, har fortrinsvis været gennem en tæt adgang, til de storslåede natur scenerier på den nordiske halvkugle.

 

Jeg har derfor rejst og oplevet en masse spændende gennem mange år. Essensen af det presser sig på i et ønske om at male, tegne og lære at beherske denne kunst.

 

Jeg plejede at sige, at jeg ville leve livet i naturen mens jeg var stærk nok til det. Det handlede om, at jeg vilde forstå hvordan kulturer overlevede sult, ulykker og alvorlige sygdomme. På trods af vanvid, magtsyge folk og krige i religionernes navne, skabes og formes smuk kultur og kærlighed overalt. Denne glæde og hyldest til livet er værd at lede efter og leve sammen med.

 

Nu er det blevet en balancegang i globaliseringens teknologiske vildnis. Forvirringens mængder påvirker let ødemarken, penselstrøgene og ønsket om at overleve sammen med naturen som vi intet er foruden.

 

Jeg vil gerne invitere dig til at se nogle af mine streger. De sidste par år har jeg arbejdet intenst på materiale til en bog om Første Thule Ekspedition 1912 i et samarbejde med Arktisk Institut og en masse herlige mennesker.

 

En artikel om arbejdet er udgivet i ”Tidsskriftet Grønland” – Nr. 2/Juni 2013 – 61, årgang – Det Grønlandske Selskab

 

Artiklen kan også læses her – REVISE PDF FLYT

 

Hvis du kun vil se mine malerier og tegninger så gå direkte til galleri

 

Hvis du vil se mit fotogalleri så gå til fotos.

 

Bliver du nysgerrig på at vide mere er du velkommen til at se hvad der bevæger sig med nordlyset.

 

Peter Freuchen

Peter Freuchen 20.02.1886 – 02.09.1957; Den store dansker som levede et utroligt liv, rørte ved mange af livets facetter, spændende lige fra det eventyrlige til det tragiske, det har jeg fået en særlig mulighed for at følge på aller tætteste hold igennem hans personlige dagbøger strækkende sig over et halvt år fra 4 april til 15 sept. 1912.

Læs mere: Peter Freuchen